EX-TABLE DANMARK blev stiftet af Bent Tradsfeldt, Ex-Table 1 Kjellerup, i maj 1979 i Silkeborg.
Bent Tradsfeldt blev valgt som organisations første landsformand, og man meldte landsforeningen ind i den internationale organisation “41 International”.
Organisationen EX-TABLE er oprindeligt startet i England. Oprindelsen kan føres tilbage til et møde i Wakefield den 13. maj 1945, hvor 4 klubber besluttede at danne foreningen ”The National Association of EX-Tablers”, med det formål at fortsætte det venskab, som var skabt i Round Table.
Det var naturligvis også dette, der var afsættet for skabelsen af en dansk Ex-Table organisation.
Ex-Table er i dag det naturlige skridt for de tablere, der stadig synes netværk, venskab og udvikling er sagen.